Billund Aquaculture søger en faglig dygtig og engageret jurist.


Drømmer du om at præge din egen arbejdsdag og kan du se dig selv arbejde med alsidige opgaver, der varierer i både størrelse og kompleksitet?

"Da Billund Aquaculture er en mellemstor virksomhed, vil der være god mulighed for at komme vidt omkring de forskellige juridiske og kommercielle problemstillinger i en virksomhed som vores, og have berøring med mange forskelligartede opgaver" Mattis Sørensen, Legal & Contract Management


Velkommen til Billund Aquaculture

Vi er specialiseret i design, implementering, opstart og servicering af recirkulerende akvakultursystemer (RAS). Med over 140 succesfuldt gennemførte projekter i mere end 30 lande er vi virkelig på fremmarch.

Vi understøtter 12 ud af FN's 17 bæredygtighedsmål, da vores RAS-anlæg skaber mad til den voksende verdensbefolkning, skåner dyrebare havmiljøer og sparer CO2 ved at gøre det muligt at opdrætte flere fisk lokalt uden behov for lufttransport.

Vi er vokset til at betjene de største multinationale virksomheder i branchen, hvilket øger kompleksiteten i vores juridiske afdeling.


Om jobbet

Du kommer til at arbejde i et mindre team med CFO som nærmeste leder og med en bred berøringsflade i organisationen. Du vil skulle assistere organisationen på tværs med diverse juridiske opgaver. Opgaverne skal udføres i samarbejde med forskellige afdelinger i organisationen samt datterselskaber i udlandet. Der vil i særdeleshed være tæt samarbejde med økonomi, HR og projektledere.

Opgaver vil inkludere:

· Contract Management, kunde- og leverandørkontrakter

· Håndtering af entrepriseretslige problemstillinger på vores forskellige projekter

· Håndtering af evt. tvister med samarbejdspartnere og rådgivning af organisationen heri

· Udvikling og forankring af processer og værktøjer til understøttelse af det løbende GDPR-arbejde

· Undersøge og håndtere global mobility opgaver

· Deltage i administration af virksomhedens forsikringsprogram


Om dig:

Du har en baggrund som Cand.jur eller Cand.merc.jur gerne med nogle års erfaring, men det er ikke en forudsætning. Det er et krav, at du har stærke skriftlige sprogkundskaber og formulerer dig i et letforståeligt sprog - både på dansk og engelsk.

Du er gerne bredt orienteret på det juridiske område og formår på en ukompliceret måde at formidle svært tilgængeligt juridisk stof til din organisation og dennes beslutningstagere.

Det er afgørende, at du er vant til at arbejde med tal og i Excel.

Vi forestiller os, at du har en åben, dialogsøgende og nysgerrig tilgang. At du kan håndtere mange sideløbende opgaver, hvor du skal bevare overblikket og selv sikre fremdrift i sagerne.

Sidst men ikke mindst skal du kunne lide at arbejde i et projektmiljø, der kræver en vis agilitet.

Stillingen ønskes besat 1. oktober eller hurtigst derefter og er som udgangspunkt på 30 til 37 timer pr. uge, alt efter dine ønsker og vores konkrete aftale.

Hos Billund Aquaculture er fleksibilitet og hjemmearbejdsdage en naturlig del.

Løn og vilkår forhandles efter kvalifikationer og erfaring.


Send din ansøgning eller ring og hør nærmere

Er du nysgerrig efter at høre mere om jobbet, så ring til Mattis Sørensen på telefon 76501047 eller send en mail på maso@billundaquaculture.com

Du sørger stillingen ved at udfylde formularen nedenfor.

Vi vil afholde de indledende samtaler medio august.

Apply below

    Upload your CV:

    Complementary Document #1:

    Complementary Document #2

    Complementary Document #3

    Complementary Document #4

    By using this form you agree with the storage and handling of your data by this website. You can read our privacy policy in this link: Privacy Policy

    developed-zet